Ulige rettigheder

I de tidlige aprildage 1848 var stemningen hektisk pa Slotsholmen i Kobenhavn. Borgerkrigen rasede i hertugdommerne, og bag duggede ruder diskuterede man rigets fremtid. De hoje herrer skulle enes om en ny forfatning, men hvem turde de give indflydelse? "e;Demokrati"e; var et skaeldsord, og det danske samfund var indrettet som en forstorret model af husstanden - med husbond i spidsen. Helt uhort foreslog ministrene at indfore politisk lighed. Dog kun for selvstaendige maend med egen husstand. Fruentimmere, folkehold, fattige og en del flere var der ingen, der regnede med. Alligevel var forslaget naermest revolutionerende, fordi det gav magt til en ny gruppe af hidtil magteslose. Og resten af 1800-tallet blev en lang strid om de nye rettigheder. Kom ind i kampen med Anette Faye Jacobsen, historiker og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.